Læringsrum og forskning

LEARNING SPACEStager afsæt i den nyeste forskning indenfor​ læringsmiljø og uderum. 

Winie Ricken afsluttede i 2010 forskningsprojektet Arkitektur, Pædagogik og sundhed (APOS) på Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet.

​Ph.d. afhandlingen undersøgte, hvordan læring i folkeskolen løbende skifter mellem tre typer af undervisnings-­og læringsaktiviteter med forskellig organisering og arbejdsform som læringsrum og indretning bør understøtte.

 

Muligheden for let at kunne skifte fra for eksempel samling eller oplæg til individuel fordybelse eller projektarbejde i grupper er afgørende for funktionaliteten og fleksibiliteten i det moderne læringsrum og har stor indflydelse på både elevernes og undervisernes handlemuligheder og brug af rum.

Et godt læringsmiljø kræver overensstemmelse

mellem både organisering, pædagogisk praksis

og de fysiske rammer. Winie Ricken, 2010 ©

​Skift mellem 3 typer af læringsrum:

Undervisningsrum til formidling

Et læringsrum med fokus på formidling, hvor klassen, holdet eller gruppen er samlet og opmærksomheden rettet mod underviseren, der underviser i færdigheder og formidler viden til eleverne.

Læreren er den primære formidler og eleverne er modtagere. Eleverne er underlagt læreren, som er forvalter af rummet.

Træningsrum til fordybelse

Træningsrum til fordybelse, hvor eleverne selvstændigt eller i små grupper øver sig i færdigheder og fordyber sig i viden, som ofte ligger i forlængelse af det, der er blevet gennemgået i undervisningsrummet.

Læreren indtager rollen som træner, der vejleder og udfordrer eleverne på baggrund af deres faglige niveau.

Under de individuelle studier er det ofte med en høj grad af medbestemmelse og mulighed for selv at vælge et egnet arbejdssted, således er et træningsrum en velegnet form for læringsrum, da eleverne bliver udfordret og får lov til at engagere og fordybe sig i viden.

Studierum til projektarbejde

Den sidste form for læringsrum er et studierum til projektarbejde, hvor eleverne især i grupper fordyber sig i, afprøver og udvikler viden.

Læreren er konsulent og vejleder. Eleverne er studerende, der selvstændigt udforsker projekter af både teoretisk og kreativ karakter.

Kontakt LEARNING SPACES for at høre mere

Vil du vide mere om de effektive læringsrum kan du kontakte LEARNING SPACES på telefon 28 78 28 72 eller på e-mail wr@learningspaces.dk.  

Hent og læs mere i nedenstående hæfte, artikel og afhandling​.

LEARNING SPACES v/ Winie Ricken

Heibergsgade 30, 8000 Aarhus C

Telefon: 2878 2872

wr@learningspaces.dk​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

facebook​  linkedin